Drøm ikke dit liv. Lev din drøm!

swiss danmark

Færre sygedage – bedre trivsel for medarbejderne

Har du ondt i hoved, smerter i skuldre, arme, ryg eller nakke af uheldige arbejdsstillinger? Døjer du med muskelspændinger, dårligt immunforsvar, søvnproblemer, stress eller har du andre lidelser du har fået i forbindelse med dit arbejde?

Det nedsætter livskvaliteten og påvirker arbejdsmiljøet for både den ramte medarbejder, men også for kolleger og ledelse, da det ofte fører til sygemeldinger. I mere alvorlige tilfælde kan det føre til nedslidning og i værste fald langtidssygemelding.

Virksomheder der tænker nyt og anderledes er populære arbejdspladser. De investerer i medarbejdernes sundhed.

Hvad dækker sundhedsordningen og hvem gælder den for?

Ordningen dækker behandling af specifikke arbejdsbetingede skader og sygdomme og forebyggelse af sådanne. Det er en Kinesiolog RAB, der foretager en individuel vurdering. Læs mere om brancheorganisationen for veluddannede kinesiologer http://danskekinesiologer.dk/

Sundhedsordningen er målrettet virksomheder, der ønsker, at medarbejderne kan skyde en genvej til sundhed gennem kinesiologisk behandling af skader, sygdomme, lidelser og slid, der er erhvervede i forbindelse med arbejdet. Behandlingen skal vedligeholde og sikre arbejdsevnen for at være omfattet af ordningen.

Ordningen gælder alle virksomheder, uanset størrelse, herunder enkeltmandsvirksomheder, og skal gælde for alle ansatte på lige vilkår.

Hvad koster det og hvor mange behandlinger kan dækkes?

Hvis virksomheden er tilmeldt ordningen, så er behandlingerne et personalegode og dermed gratis for medarbejderen. Virksomheden indgår en skriftlig aftale med mig inden behandlingen starter. Jeg er DK Kinesiolog RAB og medlem af foreningen Danske Kinesiologer, som står bag ordningen.

Det koster virksomheden den aktuelle udgift til behandlingerne. Regningen sendes til firmaet med navn på den behandlede medarbejder, eller medarbejderen betaler for behandlingen, og får udstedt en kvittering, som skal afleveres i firmaet, som refunderer udgiften.

Udgiften til behandlingerne er fradragsberettiget for virksomheden og skattefrit for medarbejderen.

Virksomheden sætter selv kriterier op for, hvor mange behandlinger de vil betale for det enkelte arbejdsrelaterede behandlingsforløb.

Sorte eller røde tal på bundlinjen – skyd genvej til sundhed nu. Det betaler sig.

Her kan du læse mere om sundhedsordningen: http://genvejtilsundhed.dk/